Vores historie

Sådan startede det hele

Vi har gjort din hverdag bedre (og billigere) siden 2010
Det skal ikke koste en bondegård at nyde din by. Det var missionen, da Downtown tittede frem på danskernes computerskærme tilbage i maj 2010. Vi var de første til at lancere kampagne-konceptet herhjemme og har stadig æren af at være landets største kampagnesite.

I begyndelsen var det kun københavnerne, der kunne vifte med værdibeviserne. Men inden længe fulgte vi succesen fra Kongens København op med tilbud til henholdsvis Aarhus, Aalborg og Odense.

Produkter til din hverdag
Vi hænger stadig ud i landets fire største byer, men i dag er cyberhylden også blevet fyldt med kvalitetsprodukter fra bomstærke brands – altid til en god pris!

Når du er glad, er Lars glad!
Siden vi gik i luften, har vi gået op i, hvad vi sælger. Vi besøger derfor frisøren, massøren og restauranten, og vores produkter kommer forbi kontoret, så vi kan se på dem med hænderne og kvalitetssikre dem. 

Er du ikke glad, er vi nemlig heller ikke glade (og særligt ikke vores direktør Lars). 

Det nyeste skud på Downtown-stammen
I 2018 blev vores digitale kampagne-univers udvidet med endnu et koncept. Downtown Plus er vores nyeste skud, hvor du får eksklusive tilbud på madoplevelser hos nogle af landets bedste restauranter.

Sammen med Plus-konceptet lancerede vi også Lebenstad.dk: Et mundvandsdrivende inspirations-univers med guider og artikler, der centreres omkring den københavnske mad- og restaurantscene.

En klub på 300.000 medlemmer
Downtown er i dag en stor klub, der tæller personer fra hele Danmark. Sammen sparer vi penge hver eneste dag, når vi dagligt putter et nyhedsbrev i over 300.000 indbakker.

Er du endnu ikke en del af klubben?

Bliv det her – vi vil så gerne gøre din hverdag bedre (og billigere)